21. marts 2024
Dato, tid, sted, tilstede og afbud
Dato: 21. marts 2024
Tidspunkt: kl. 17.30-20.00
Sted: Ole Rømer-Skolen, afd. Børne og kulturhuset
Tilstede: Adem Demir forældrerep. (Fraværende) Pernille Folting, skoleleder Stefan Ørsted Petersen, formand Emine Kanat, næstformand Linda Niebling, Souschef Camilla Cecilie Bal, sekretariatsleder Claus Plenaa, lærerrep ( fraværende) Søren Rahn Vastring, lærerrep. Annemone Y. Hansen, pædagogrep. Karin Schmidt Nielsen, forældrerep. (fraværende) Benjamin Elung-Jensen, forældrerep. Sally Eyd Jørgensen, forældrerep. (suppleant)
1. Valg af mødeleder
Linda
2. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
3. Godkendelse af referat
Godkendt
4. Nyt fra:
Formanden
Der er opfølgning på handleplan den 15/4 med Rådhuset ang. MO konsulenten som er ansat og de planer der medfølger. Stefan har talt med to Byrådsmedlemmer (Ninna og Emil) ang. MO, hvilket har resulteret i noget der hedder spørgsmål/svar til skole/institutionsudvalget- de blev meget overrasket over det antal elever vi har med MO status, da det ikke er det tal som Byrådet ser. - Flag- Vi har Dannebrog flag på begge matrikler, det er teknisk servicemedarbejdere som hænger flaget op på de officielle flagdage. De kan ses på www.flagdage.dk - Benjamin spørger, om vi opdaterer eleverne med hvad de forskellige flag betyder. - Pernille fortæller at vi hvert år laver en ceremoni med det Grønne flag, så det kender alle vores elever til. 2 - Benjamin synes at det er mærkeligt, at vi skal flage med det grønne flag da det er fra EU. Han synes det er voldsom og ser hellere at man sætter et klistermærke op i en dør med budskabet, da andre mennesker fra gaden ikke ved hvad det betyder. Han siger at det er nedbrydelse af Dannebrog, og vil kende beslutningsprocessen for det grønne flag. Det har Benjamin og Pernille talt om nogle gange før. - Det Grønne flag betyder at vi bliver anerkendt på landsplan for at gøre en del for miljøet, det er en ”medalje” for at vi opfylder de krav, der er til grunde for flaget og derfor holder vi hvert år en ceremoni, hvor Borgmesteren kommer og holder en tale til skolen. - Linda mødeleder, lukker punktet og siger det kan genbesøges senere, hvis der er behov for det. - Stefan: Der stilles spørgsmål ved brugen af Forperson- har Ledelsen et problem med at han kalder sig forperson i stedte for formand? Ønsker skolebestyrelsen at han skal kalde sig formand? han ønsker selv at kunne kalde sig forperson. - Pernille, bakker op om betegnelse. Det er et udtryk for at følge med tiden og det er helt op til formanden/ forpersonen hvilke betegnelser man ønsker at bruge. - Emine, er enig med Pernille. Stefan kan bruge det han har det bedst med. - Benjamin siger, at det er lige så neutralt at kalde sig formand som forperson, da også Dronningen er formand for flere bestyrelser, han synes ikke at man er mere op i tiden og neutral ved at kalde sig forperson. Stefan kan kalde sig hvad han selv ønsker.
Elevrådet
Pernille fortæller at elevrådet er optaget med at arbejde med at blive rettighedsskole. Der er forskellige trin man skal igennem og dem drøfter de. Det første trin er drøftet i går på elevrådsmødet. Det kræver meget arbejde 3 at kunne leve op til at blive rettighedsskole, hvilket udløser et flag. Der skal tales om, om vi ønsker den officielle titel, eller vi skal vælge ”bare” at arbejde med det i dagligdagen. Det er meget positivt, at de vælger at arbejde med det.
Ledelsen
Fra 1. april tiltræder Bjørn som ny Tillidsrepræsentant. Søren er valgt som suppleant. - Der er snart valg til skolebestyrelsen. - Vi har ansat en ny Socialfagligleder som har mange års ledelseserfaring og kender til arbejdet med Socialt udsatte børn og unge.
5. Opdatering på MO
Vores Mo tal er i dag 157 Mo elever og vi har 13 MO klasser, der kommer stille og roligt flere til. Der er lige begyndt en MO koordinator, som i dag og i morgen er på besøg på skolen, for at se hvad vi står i. - Stefan, er vi den første skole hun er på? - Linda, nej hun har været på mange af de andre skoler før os. Hvilket er godt, da hun allerede har et indtryk af hvad der sker i kommunen og hvad det hele går ud på. Linda fortæller om hendes dagsprogram hos os. - Stefan, Håber at det giver mening for skolen og at det har været en god oplevelse. - Det bekræfter Linda at det har indtil nu. - Pernille, er spændt på hvornår vi ser noget resultat på det hele og hvad løsningen bliver.
6. Zoo efter skoleåret 2024/2025
Pernille: Da vi åbnede BKH var det med tanke på, at vi skulle have en kreativ vision på Ole Rømer skolen, det betyder at vi skal se ind i de indsatser vi har på skolen. Vi har før haft en Videnskabelig profil, som aldrig rigtig er kommet helt op at køre. På den baggrund har Pernille valgt at vi skal stoppe sammenarbejde med Zoo, når kontrakten udløber i skoleår 2025. Der er flere ting i spil også økonomien i det, da det er et meget dyrt projekt og det vil kunne give flere midler til f.eks. to voksne i timerne - Stefan, hvad får mine børn ud af at I stopper Zoo forløbet? - Søren, ved to lærer timerne kan vi tydelig mærke en forskel, vi når det dobbelte i timerne, det er bedre med to lærer til 25 børn i 1,5 time end kun en. Det skaber bedre overblik og mere ro i klassen. Det giver også mulighed for holddeling og mere fordybelse og overskud. 4 - Emine, Alle mine 3 børn har haft meget glæde af det, men samtidige fortæller hendes børn oftest at lærerne ikke har haft tid til at gennemgå deres lektier. Derfor tænker hun, at det vil give mere kvalitet i timerne. Det er bedre at lærerne når alle eleverne, det er også noget vi i Bestyrelsen gerne vil have, mere kvalitet og tid i klassen. - Annemone, en fordel når der er flere voksne er også, at man kan opdele klassen i grupper og at de ikke behøve at vente for længe på hjælp. - Stefan, det føltes lidt som om flere ting forsvinder, vi har også haft Arken og nu slutter Zoo også, han er bekymret for at børnene mister en del, når vi ikke giver dem de muligheder. - Pernille, det udelukker ikke at klasserne kan tage på dagsture til Zoo. Det er ikke en nem beslutning at tage. Men det er vigtigt at se på hvad der kommer i stedte for. Vi skal over på den kreative profil og skal i gang med sammenarbejdet med DUO- Danmarks underholdnings orkester. Vi har også Sprogets musik, hvor musikskolen understøtter sproglig udvikling igennem kor og andre musikalske aktiviteter. - Vi har også HOPE, hvor man kan afprøve forskellige typer instrumenter, før man kommer i et orkester. Her søger vi midler hos Orkester mester, hvor vi er heldige at få en del økonomisk støtte til vores projekter, så vi kan udvide det. - Vi har et talenthold på Billedskolen, det er også noget som vi arbejder med. Der er mange ting som venter på at skulle i gang og vi kan ikke det hele, derfor skal vi noget andet nu så der kommer ikke et ”hul” fordi Zoo lukker. - Pernille fortæller at vi har årskort til zoo og den blå planet Det sikrer at børnene stadig kan komme på ture med skolen. - Benjamin spørger hvilke indflydelser de har som skolebestyrelse, skal vi ikke stemme om det? - Pernille, inde på skoleogforaelder.dk kan man se hvilke opgaver skolebestyrelsen har. F.eks. at oprette principper. Pernille læser et par stykker op. F.eks. ringetidssæt er noget som vi skal stemme om. - Der tales lidt videre om det, der da er flere spørgsmål.
7. Skolevej - hvordan får vi flere til at cykle eller gå?
Stefan, vi har haft møde med Emil fra Rådhuset, for at finde ud af hvor mange der cykler og går i skole for at sikre en ”sikker skolevej”- Hvordan får vi flere til at gå og cykle i stedte for at tage bussen? Stefan skal til møde med trafikudvalget ang. Busstoppestedet da det ligger rigtig dumt. - Linda, har en aftale med trafikstyrelsen, da vi laver gå og cykelprøver i skolen. - Benjamin, det er farligt med busserne, de kører meget uhensigtsmæssigt. - Stefan, vi har talt om at flytte busstoppestedet og vil tage det med i trafikudvalget. Busstoppestedet skal i hvert fald med i ”vejsyn” 5 - Emine, Busstoppestedet er før blevet rykket, det vil være ærgerligt for Gadehavegårdsbeboer hvis man flytte stoppestedet. - Stefan, tror ikke det bliver nedlagt, men vi skal tale om at det er et problem med stoppestedet. - Emine, det er også et problem med stoppestedet foran Børne og kulturhuset, da man ikke kan se børnene. - Pernille, der er flere ting i det. Vi har indstillet det til vejsyn, det betyder at politikerne vil komme ud og se på det. Vi har talt med Emil om at indføre gå-prøver og lære eleverne at cykle. Det hele handler om hvordan vi kan præge forældrene til at lade børnene cykle og gå i skole. Flere udefra vil gerne hjælpe. - Det kunne også være en mulighed at have skolepatruljer, men det er ikke sikkert lige nu, det vil kræve at man lukker busstoppestedet. - Søren, det er oplagt at vi får et godt sammenarbejde med forældrene. Så de bliver vant til at bruge stierne i stedet for den store Boulevard. Det vil også være en god ide at gøre noget ved stierne, de er ikke hyggelige og trygge. - Pernille, Ved nogen af jer hvorfor forældrene ikke vil lade dem gå eller cykle? - Benjamin, der er flere børn som ikke kan cykle, og er det sikkert nok at parkere sin cykel på skolen? - Emine, tror forældrene ikke har råd til cykler, eller at de er blevet stjålet. Forældrene har travlt, det er lettere at aflevere børnene eller lade dem tage bussen. Hvilket børnene synes er hyggeligt, fordi de andre gør det. Det bliver et fællesskab. - Søren, der er flere kampagner blandt andet ” vi cykler i skole” hvor man kan vinde ting. - Linda, vi kan forme det som vi vil, for at gøre det sjovt at cykle i skole. Hvad er processen i Børnehaven, i forhold til motorikken, det er værd at undersøge. - Annemone, vi ser forældrene ”nurse” deres børn for meget. Det vil være en god ide med projekter, hvor vi har forældrene med. - Pernille, vil være bekymret for at starte kampagnen op med at cykle, da nogle kan komme i klemme i forhold til ikke at eje en cykel. - Stefan, Emil vil gerne starte et projekt med at samle cykler ind til dem som ikke har.
8. Makerspace- manglende programmer (Benjamin)
6 - Pernille, det som der er udfordringen, er at Appen som skal bruges, ikke opfylder de regler der er i forhold til GDPR. Derfor kan vi ikke få adgang til programmerne. - Benjamin, hans søn fortæller at de kun kan fremstille noget som allerede er udvalgt, meningen var at børnene selv skulle kunne tegne noget og så printe det og lære af hele den proces. - Hans søn er skuffet over at der ikke sker mere. - Pernille: Christian har fået besked om at vi ikke kan bruge appen og derfor arbejder de med det, som vi har på skolen. Der er en PLC koordinator (Camilla) som prøver en masse af. - Linda, der er mange ting som ambassadørerne skal og lige nu er en udfordring også at i vores ringetidssæt er der kun 20 min. Til pausen hvor de kan komme ned og være aktive. Det bliver forhåbentlig bedre til næste år, så der kan kodes, laves robotter osv. - Der tales lidt videre om udfordringerne som Benjamins søn oplever i at selvskabelsen mangler. - Pernille fortæller at der er to leasercutter og der er flere ting som der kan tegnes selv og laves. - Linda finder ud af noget mere og vender tilbage til Benjamin.
9. Principper
Dette punkt tager vi næste gang.
Ringetidssæt tager vi også næste gang
10. Evt.
-