Om os
Ole Rømer-Skolen - som også består af Børne- og Kulturhuset - tilbyder undervisning fra 0. til 9. klasse med fokus på hænder og hoved samt faglighed og fantasi. Skolen har cirka 500 elever og 50 medarbejdere.
Vi kender hvert barn rigtig godt, fordi vi er en skole med to matrikler, og derfor ikke er større end at alle kender alle.
Vi arbejder med både faglighed og kreativitet og har et tæt samarbejde med forældrene for at sikre elevernes trivsel og læring.
Børne- og Kulturhuset, som er en del af Ole Rømer-Skolen, fungerer som et kreativt og kulturelt centrum for børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Huset tilbyder gennem Kulturskolerne i kommunen en bred vifte af fritidsaktiviteter inden for musik, kunst, drama. Huset rummer også daginstitutioner med plads til 200 børn, fordelt på vuggestue og børnehave.
Vi har med andre ord enestående rammer for at løfte kreativiteten hos dit barn, både fagligt, musisk og kunstnerisk.
Ole Rømer-Skolen er beliggende på Gadehavegårdsvej 1 og Børne- og Kulturhuset er beliggende på Taastrupgårdsvej 75 i den nordlige del af Taastrup.
Information
På Ole Rømer-Skolen kender vi hvert enkelt barn rigtig godt, fordi eleverne er fordelt på to matrikler.
Eleverne fra 0.-6. klasse er i Børne- og Kulturhuset, mens eleverne fra 7.-9. klasse går på Ole Rømer-Skolen.
Hverdagen ligner derfor hverdagen på en relativt lille skole.
Alle børn skal opleve at blive stærkere, modigere og et og mere kompetent menneske af at gå i vores skole.
Eleverne lærer her at arbejde med både hænder og hoved, faglighed og fantasi.
Med Børne- og Kulturhus har vi topprofessionelle undervisere indenfor drama, billedkunst og musik.
Det betyder, at vi har helt enestående rammer for at løfte kreativiteten hos vores børn musisk og kunstnerisk. Og det giver en nem og naturlig adgang til de kreative skoler, hvis elever i fritiden vil synge, spille, male, skabe endnu mere i fritiden.
Ingen børn er ens, og alle har forskellige behov. Derfor behandler vi også børn forskelligt!
Vi ønsker at skabe et fagligt miljø, hvor det enkelte barn udfordres på sit niveau.
Vi arbejder også med gensidig respekt og den gode omgangstone. Alle taler pænt til hinanden.
Vi giver plads til alle, men ikke til alt - og mangfoldighed ses som en ressource.
Vi lægger også vægt på at skabe gode relationer, og vi laver derfor aktiviteter, så eleverne er sammen store som små på tværs af klasser.
Ole Rømer-Skolen arbejder i lighed med alle andre skoler i Høje-Taastrup Kommune med Fremtidens Skole og det 21. århundredes kompetencer. Her fokuserer vi på de 4 K'ere:
- Kollaboration (samarbejde)
- Kreativitet
- Kommunikation
- Kritisk tænkning
For at ruste vores elever bedst muligt til fremtidens kompetencer har vi fokus på de allernyeste teknologier.
Midt på skolen – i skolens hjerte – har vi etableret et stort pædagogisk læringscenter – en slags åbent bibliotek med IT-redskaber som for eksempel VR-briller, laser cutter og robotlego. Her er blandt andet også et podcast værksted og et kreativt værksted, hvor man kan lære at kode og lave større projekter.
Disse rammer bliver brugt i undervisningen og til større, innovative eller projektbaserede undervisningsforløb, men eleverne kan også bruge det i frikvartererne og udenfor skoletid.
Alle elever fra 1. til 9. klasse er udstyret med enten en iPad eller PC. Brugen af IT skal til enhver tid understøtte elevernes læring og trivsel.
Vi er en del af Høje-Taastrup Kommunes ambitiøse Børne- og Kulturhus og en af vores naboer er Høje-Taastrup Billedskole, der har base i husets underetage. Billedskolens undervisere er alle professionelle billedkunstnere, der besidder stor erfaring med at formidle kunst i børnehøjde. Samarbejdet mellem vores skole og Billedskolen består pt af et ugeforløb per halvår for en gruppe af Ole Rømer-Skolens yngste elever samt et halvårsforløb med ugentlig undervisning for de af vores ældre elever, der har en særlig interesse i billedkunst. Undervisningen foregår i Billedskolen atelier.
”På Billedskolen bestræber vi os på at give børnene nogle særlige oplevelser og erfaringer med billedkunst. Præcis som det talte og skrevne sprog er billedkunst også en kommunikationsform. Ved at udtrykke sig billedkunstnerisk med professionel vejledning får børnene et skærpet blik og lærer at sætte sig selv i relation til den omverden, de lever i”
Berit Nørgaard, leder af Høje-Taastrup Billedskole.
Sammen med Høje-Taastrup Musikskole i Høje-Taastups Børne- og Kulturhus tilbyder vi helt unikt musikundervisning af professionelle musikuddannede til alle vores børn fra 0.-6. klasse. Vi kalder det: House of Performance. Eleverne lærer at spille på et instrument som fx klarinet, saxofon, trompet, valdhorn, baryton eller slagtøj. Alle elever spiller sammen i ét stort fælles orkester og synger, danser og bevæger sig.
Hver eneste elev har en rolle, og eleverne oplever via koncerter og performances, at de mestrer noget særligt og er en vigtig del af noget større. Samtidig lærer de at samarbejde.
Musikken styrker fagligheden
I House of Performance arbejder vi ud fra 21st century skills, som handler om kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet. Der er et tæt samarbejde med skolens øvrige lærere og skolens sprogkonsulent. Vi øver fx rim og remser, som styrker sproget, vi synger tematiske sange som fx ”Gys og gru” og bliver klogere på dansk tematikker, og vi øver at synge og spille foran et publikum. Dette lærer eleverne vedholdenhed og giver dem selvtillid.
”Når vi stimulerer børns musiske intelligens, styrker vi også deres øvrige intelligenser som fx matematik og sprog”
Vores professionelle undervisere
Vores professionelle musikere er alle ansat på Høje-Taastrup Musikskole, som bliver en del af Børne- og Kulturhuset, og de har deres daglige gang på Ole Rømer-Skolen.
Måske er du også interesseret i
10. klassetilbuddet i Høje-Taastrup Kommune
Ungdomsskoletilbuddet i Høje-Taastrup Kommune
Billed-, Drama- og Musikskoletilbuddet i Høje-Taastrup Kommune