Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Referat 27. november

Skolebestyrelsesmøde

Dato: 27.11.2025

Tidspunkt: kl. 17.30-20.00

Sted: Ole Rømer-Skolen Gadehavegårdsvej 1

Medlemmer:
Skoleleder Pernille Folting, souschef Linda Niebling, sekretariatsleder Camilla Cecilie Bal,
Formand/forperson Stefan Ørsted Petersen, næstformand/person Emine Kanat,
Medarbejder repræsentanter: Dorte Sørensen, Sultan Yurtseven, Annemone Hansen
Forældre repræsentanter: Benjamin Elung-Jensen, Selim Kurteshi, Audrone Matuizaite, Narmin Hasan
Suppleanter:

Elever: Christian 8 B

Afbud: Narmin, Annemone, Sultan

Dagsorden

1. Valg af mødeleder

Linda er valgt

2. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

3. Godkendelse af referat

Godkendt

4. Orienteringspunkt Nyt fra:

Formanden/Forpersonen

Se bilag 1 under referatet

Elevrådet

Elevrådet har haft afstemning om ønsker:

  • En overnatning på skolen for 9 årgang, som skal styres af elever og forældre
  • En vandautomat ved kantinen
  • Omklædningen ved idræt lugter af afløb og vi ønsker alle der bliver gjort noget ved det. Generelt opleves toiletterne ulækre.

Elevrådet har haft nogle forskellige samtaler, hvor de har lært hinanden bedre at kende hvilket er rart.

Det aftales med Christian at han går tilbage til elevrådet og taler om løsningsforslag i forhold til vandautomaten.

I forhold til toiletterne, har skolen prøvet forskellige metoder for at holde dem rene. Vi har desværre ikke mulighed for at få rengøringen til at komme flere gange om dagen. De bliver alle rengjort hver morgen. Pernille påpeger, der bliver gjort rent hver dag. Udfordringen ligger også i en ”toiletkultur”.

Ledelsen vil arbejde videre med ønskerne.

Dorthe fortæller at indskolingen er i gang med at danne et elevråd også og de forventer at kunne holde deres første møde inde juleferien.

Ledelsen

Vi er i gang med et kulturudviklingsprojekt i idræt, det overordnet formål er at styrke det lokale idrætsfællesskab. Afsættet er at opkvalificere idrætsundervisningen i skolen med Celestine fra Kultur og fritid.

Som en del af projektet bliver der lavet en film om faget idræt, og hvorfor det er vigtigt for eleverne.

En af de vigtige dele ved videoen er at der ikke skal være så meget tale, så alle kan forstå den.
Vi har ofte talt om at få oversat dansk pædagogik og didaktik til vores forældre. Dette er en spændende afprøvning.

Vi har haft rundvisning på skolerne fra Melius, der er et formålsdrevet ejendomsselskab. Melius skal opføre ca. 200 boliger i Gadehavegård over de kommende fem år.

Melius har en stor interesse i at lære nærområdet, institutioner og skole at kende.

Der har i dag været en voldsom episode for 2. årgang. På togturen tilbage fra en tur er der en psykisksyg mand der er grænseoverskridende og ender i slåskamp med en af vores pædagoger. Politiet bliver tilkaldt på Høje Taastrup station og det har været en voldsom episode for elever og de ansatte der var involveret.

Pernille har i aften skrevet ud og orienteret alle forældre på årgangen om at vi i morgen samler alle eleverne og lærerne/pædagogerne for at få talt det igennem og efterfølgende bliver de sendt hjem på weekend.

5. Trivsel på skolen (drøftelse)

Et drøftelsespunkt med fokus på:

– Hvordan vi som bestyrelse arbejder med trivsel i praksis?

– Mulige nye tiltag eller områder, hvor bestyrelsen kan bidrage?

Formålet er at få en mere samlet retning for vores fremadrettede arbejde med trivsel.

Opstart kan være bestyrelsens bidrag til ordensregler på skolen.

Pernille: Der er flere planer man kan arbejde med det på. I foråret laves der den nationale trivselsmåling, som giver os et godt pejlemærke om hvordan eleverne har det. Det vil være en god ide at tage det med i vores årshjul i Bestyrelsen.

Bestyrelsen skal være med til at lave ordensreglerne på skolen

Selim: Hvordan bruger skolen de tal fra trivselsmålene?

Pernille forklarer hvordan skolen arbejder med testen og resultaterne bagefter.

Vi arbejder blandet andet også med Bloomsite og ungeprofil undersøgelsen, derfor er der meget fokus på trivslen for eleverne.

Emine: Kan man gøre det mere lokalt og tage det klassevis måske hver 10 uge? Så man tager tingene løbende.

Linda: Vi gør det blandt andet ved de elevcentretsamtaler og klassens tid som er kommet fast tilbage på alles skemaer. Derfor er der en opmærksomhed på klassetrivsel løbende.

Benjamin: Halloween for mig er meget omkring trivsel og jeg er sikker på i indskolingen vil mange elever synes det har taget overhånd og der ikke er trygge rammer for eleverne, da det er for voldsom efter min mening. Derfor vil jeg ønske at jeg kunne blive hørt i forhold til op pyntningen, da jeg er sikker på mange, ikke vil i skole på grund af det.

Christian fortæller hvordan de arbejder med trivsel i deres klassens time.

Det aftales at trivslen kommer på årshjulet og at bestyrelsen gerne vil se ind i ordensreglerne sammen med ledelsen. På skole og forældre er der forslag til hvordan man kan arbejde med ordensreglerne/adfærdsreglerne.

6. Jul på skolen.

Er der noget, Bestyrelsen kan bidrage til?
– Kan vi og vil vi som bestyrelse stå på mål og forsvarligt ift. sukkerindtag – eller om det skal være et “no go”

Kantinen har ikke henvendt sig om salg af julegodter m.m., men for at være på forkant da vi tidligere har drøftet sukker, IceTea og lignende i bestyrelsen – foreslås det, at vi drøfter det?

Emine: Det skal ind i princippet om sukkerpolitikken, så det ikke er noget der skal drøftes hvert år.

Dorthe: som lærer vil jeg være ked af det hvis der bliver nultolerance omkring sukker. Da vi bruger sukker til at fejre og skabe læring omkring vores forskellige mærkedage og højtider.

Christian: Hvad er sukkerpolitikken? Stefan forklarer det kort.

7. Kontaktforældre – Bilag 3

Pernille og Lindas oplæg drøftes igennem. Der tilføjes ændringer, og den opdaterede version er i bilag 3. Det vil kunne igangsættes fra kommende skoleår.

8. Principforslag til drøftelse. Bilag 2

Selim forklarer hvad hensigten ved princippet er.

Der er en god drøftelse omkring princippet, hvor der henvises til at der har været en drøftelse omkring det samme ved forretningsordenen også. Benjamin gør opmærksom på at retningslinjerne i lovgivningen skal overholdes på dette område, så man ikke lukker af for korrespondance på mails og aula omkring medlemmernes meninger.

Formøder før Bestyrelsesmøderne vil være en god ide for at begrænse lange mails frem og tilbage og sikre den gode dialog. Pernille og Stefan vil tale videre om, om det er noget der skal være med i forretningsordenen.

9. Evt.

Bilag 1

Nyt fra formanden: Nov. 25.

1: •En fysisk afspærring er nu etableret ved børnekulturhuset på skolens vestside. Dette er resultatet af en fireårig indsats over for Høje-Taastrup Kommune.

•Afspærringen er skabt i samarbejde med bl.a. AKB Taastrupgård og Høje-Taastrup Kommune.

•Kommunen har desuden forpligtet sig til at etablere en tilsvarende afspærring på østsiden af huset, når renoveringen af Taastrupgård på den side er afsluttet.

•Dette er et vigtigt skridt for børns sikkerhed og tryghed i området.

2: legepladsen Andefisken ved Selsmosen er nu færdigetableret, og vores elever har spillet en central rolle i udviklingen. Gennem et struktureret elevprojekt har børn fra skolen udarbejdet skitser og idéoplæg, som er indarbejdet i det endelige design. Resultatet er en legeplads, der afspejler børnenes kreativitet og deres perspektiv på leg, rum og fællesskab. Andefisken er et konkret eksempel på, hvordan inddragelse af børn styrker både læring og lokalt ejerskab.

https://www.facebook.com/share/r/1A1v93tZr5/?mibextid=wwXIfr

3: Skole og forældre landsmøde:

Jeg deltog i Skole og Forældres landsmøde i weekenden. Fredagen bød på oplæg fra undervisningsministeren Mattias Tesfaye og derefter workshops. Jeg deltog i workshoppen om ”det gode bestyrelsesmøde”, hvor fokus var på mere strategiske møder, bedre struktur og tydeligere forventningsafstemning. Det gav nogle konkrete greb, vi kan bruge i vores eget arbejde.

Derudover var der et stærkt indlæg om børn i familier med misbrug med Thomas Bo Larsen– en vigtig reminder om at holde fokus på de mest sårbare elever.

Lørdagen var generalforsamling med debat om foreningens strategi og valg til ledelsen.

Alt i alt gode input, særligt ift. hvordan vi kan styrke rammen for vores egne bestyrelsesmøder og arbejde.

4: Samarbejdet på tværs af bestyrelserne er allerede godt i gang – og vi bevæger os i en stærkere og mere samlet retning. Som jeg nævnte på vores sidste møde, var det første møde den 21. oktober blev vi hurtigt enige om, at vores bestyrelser står med mange fælles udfordringer – og at vi kan styrke både kvalitet og retning ved at arbejde tættere sammen.

Flere af os deltager i Skole og Forældres landsmøde den 21.-22. november. Der er blevet foreslået, at alle bestyrelser mødes i februar til et fælles kursus om økonomi og bestyrelsens beslutningsrum. Og det er besluttet at formandskabet mødes igen her den 8. december. Her skal vi udarbejde et fælles skriv til ISU om vores opfattelse af PBL, så de har det klar, når de konstituerer sig i januar.

5: Lucia-optoget i City2

4. årgang har igen i år fået den helt særlige ære at gå Luciaoptog i centret. Det er en tradition, der betyder meget – både for børnene, for forældrene og for City2, som værdsætter, at vores skole år efter år kan bidrage til den julestemning, de ønsker at skabe.

Det at vi bliver inviteret tilbage hvert år, er i sig selv et kvalitetsstempel. Det viser både tillid og anerkendelse af elevernes engagement og skolens samarbejdsvilje udadtil. Det er samtidig en god måde at styrke fællesskabet.

Jeg har sendt en orientering ud til forældrene, hvor vi som bestyrelse opfordrer alle med tid og lyst til at komme og støtte børnene. Optoget finder sted lørdag den 13. december kl. 14.00 i City2.

Det er et arrangement, der skaber synlighed for skolen på en positiv måde, og som giver eleverne en oplevelse, de kan være stolte af. Jeg håber derfor, at vi som bestyrelse bakker varmt op om traditionen også fremover.

6: Vi er nu gået ind i den mørke tid, og derfor vil jeg gerne sætte fokus på et område, hvor vi som skolebestyrelse kan gøre en reel forskel: børnenes trafiksikkerhed. Alt for mange cykler stadig uden korrekt lys og reflekser, og det er et problem – for hvis børnene ikke bliver set, bliver de heller ikke passet på. Jeg har derfor lavet et opslag op Aula på vegne af skolebestyrelsen (som jeg håber i har set). Med en helt enkel oversigt til forældrene over, hvad en cykel skal have: for- og baglygte, reflekser, ringeklokke og to bremser. Det er små ting, men de gør en stor forskel. Og samtidig minder vi forældrene om, at Politiets bødetakst for manglende lys eller defekte reflekser ligger på 700 kr. og de har stor fokus på det i øjeblikket!!

Det her handler ikke om bøder – det handler om tryghed. Og om at vi som skole sender et klart signal om, at børnenes sikkerhed kommer først.

7: Jeg vil gerne kort orientere bestyrelsen om, at jeg sammen med Gizem har en løbende dialog om, hvordan vi styrker samarbejdet med elevrådet. Og jeg tror ikke i er i tvivl om min kærlighed for elevrådet, det dem der går på skolen. Og Elevrådet skal kunne mærke, at vi er deres støtte, ikke en hindring. De har et møde på mandag som jeg deltager ikke i, det er et DKPR-styret møde, hvor fokus er på relationer til børnene og arbejdet med nikotinfri fællesskaber. Men Gizem og jeg følger op derfra, og vi har aftalt, at jeg træder ind i processen igen til januar. Her laver vi en fælles dagsorden, så vi kan arbejde mere systematisk med elevrådssamarbejdet og sikre, at deres ønsker får reel behandling og fremdrift.”

Bilag 2

Princip for behandling af forslag, henvendelser og drøftelser i skolebestyrelsen

Formål

At sikre klare, gennemskuelige og ansvarlige beslutningsprocesser, hvor alle medlemmer deltager aktivt og medvirker til et kvalificeret grundlag for drøftelser og beslutninger.

1. Personligt fremmøde ved behandling af forslag

Forslag, drøftelser eller henvendelser, som et bestyrelsesmedlem ønsker på dagsordenen, behandles kun, hvis afsenderen deltager i mødet og selv fremlægger baggrund, intention og argumentation.

Begrundelse: Bestyrelsen skal kunne stille spørgsmål, udfordre forslaget og sikre, at drøftelser bygger på direkte dialog – ikke på enkeltstående mails.

2. Ingen debat eller argumentation pr. mail Bestyrelsens arbejde foregår på møderne.

Mail kan bruges til at indsende forslag før mødet, men må ikke bruges til at diskutere, påvirke eller argumentere for forslag uden for møderne. Mail må kun bruges til praktiske spørgsmål.

3. Beslutninger træffes ved fysisk fremmøde

Beslutninger træffes i møder med fysisk fremmøde, så alle medlemmer kan deltage i den fælles drøftelse.

4. Forslag uden afsenderens fremmøde

Hvis afsenderen ikke er til stede på mødet:

  • Punktet udskydes til næste møde, eller
  • Punktet bortfalder ved gentagne udeblivelser.

5. Bestyrelsens fælles ansvar

Alle medlemmer har ansvar for aktiv deltagelse, forberedelse og tilstedeværelse. Bestyrelsesarbejde er et fælles anliggende.

Bilag 3

Oplæg til bestyrelsen: Kontaktforældrenes rolle og betydning på skolen

Kontaktforældre spiller en vigtig rolle i folkeskolen som bindeled mellem forældregruppen, klassen og skolen. Deres funktion er ikke formelt reguleret i lovgivningen, men er forankret i skolens samarbejdskultur og i folkeskolelovens princip om forældresamarbejde.

På Ole Rømer-Skolen ønsker vi at opstille nedenstående ramme for rollen som kontaktforældre.

1. Formål med kontaktforældre

  • Styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
  • Understøtte klassens sociale liv og trivsel.
  • Være bindeled mellem forældregruppen, skolebestyrelsen og skolens personale.

2. Opgaver og ansvar

  • Kommunikation: Formidle information fra skolen til forældregruppen og omvendt.
  • Trivselsaktiviteter: Initiere eller koordinere sociale arrangementer for klassen (fx legeaftener, udflugter). Det er ikke kontakforældrene, der skal stå for alle arrangementer, men skal sørge for at der bliver drøftet arrangementer og fordelt planlægning i forældregruppen.
  • Kontaktforældrene inddrages i planlægningen af dagsordenen til klassens forældremøde. Klassens forældre kan komme med inputs til punkter til kontaktlæreren eller klasselæreren.
  • Dialogpartner: Bidrage til konstruktiv dialog om klassens fællesskab og trivsel.

3. Rammer og forventninger

  • Skolen stiller klare retningslinjer for kontaktforældrenes rolle.
  • Kontaktforældre har ingen pædagogisk eller disciplinær funktion.
  • Kommunikation foregår i respekt for skolens værdier og GDPR-regler.

4. Samarbejde med skolen

  • Klasselæreren er primær kontaktperson.
  • Kontaktforældre inviteres til årligt møde med skolebestyrelsen og ledelsen for erfaringsudveksling.

5. Udfordringer og opmærksomhedspunkter

  • Afgrænsning af rolle: Undgå at kontaktforældre bliver “klageinstans”.
  • Sikre inklusion: Alle forældre skal føle sig velkomne i fællesskabet.
  • Digital kommunikation: Brug af Aula og fælles retningslinjer.

Ole Rømer-Skolen

Gadehavegårdsvej 1, 2630 Taastrup

Børne- og Kulturhuset

Taastrupgårdsvej 75, 2630 Taastrup

Telefon: 43 35 22 70
oleroemer-skolen@htk.dk

Åbningstider kontor

Ole Rømer-Skolen

Mandag-fredag 8:00-14:00

Børne- og Kulturhuset

Mandag-fredag 8:30-14:00

Ferieplan for folkeskoler

CVR: 19501817

EAN: 5790000400515

Genveje

Tilgængelighedserklæring

Vi deltager i

EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet med EU-midler