Referat 15. januar 2026
Skolebestyrelsesmøde
Dato: 15. januar 2026
Tidspunkt: kl. 17.30-20.00
Sted: Ole Rømer-Skolen Gadehavegårdsvej 1
Medlemmer:
Skoleleder Pernille Folting, souschef Linda Niebling
Formand/forperson Stefan Ørsted Petersen, næstformand/person Emine Kanat,
Medarbejder repræsentanter: Dorte Sørensen, Sultan Yurtseven, Annemone Hansen
Forældre repræsentanter: Benjamin Elung-Jensen, Selim Kurteshi, Audrone Matuizaite, Narmin Hasan
Suppleanter:
Elever: Nilima 9.B og Chirisha
Afbud: Benjamin, Linda, Annemone
Dagsorden
Valg af mødeleder
Godkendelse af dagsorden
Vi bytter rundt på punkterne, så det lukkede punkt tages til sidst.
Godkendelse af referat
Pernille udsender det opdaterede dokument om kontaktforældre.
Orienteringspunkt Nyt fra:
Formanden/Forpersonen
Afspærring ved BKH – der er opsat en bom ved øst-siden. Per har en opmærksomhed på, at den ind imellem står åben. Det har givet større tryghed i området.
Elevrådet
På 8. årgang har de lavet Bloomsights. Mere end 50% ønsker en kortere skoledag. Fredag vil de gerne møde senere og slutte lidt tidligere. Vi skal have taget mødetiderne op igen, så vi har et opdateret perspektiv fra udskolingseleverne. Nilima fortæller, at der generelt er flest, der hellere vil have tidligere fri af hensyn til fritidsjobs og fritidsinteresser.
Udskolingen har arbejdet med nikotinprodukter med besøg fra Cathrine og Eva. Der er 9% her på skolen, der benytter nikotinprodukter. Eleverne har været inddraget i, hvordan man kan forebygge, at man ikke bruger nikotinprodukterne.
Eleverne ønsker stadig en vandautomat. På sidste møde blev det aftalt, at det skal tages op igen med elevrådet/udskolingen. Der har tidligere været vandautomat i kantinen, hvor det blev vanskeligt at styre. Sultan påpeger, at hvis vandautomaten skal op igen, skal det være for alle elever.
Selim foreslår, at man kunne dække behovet for koldt drikkevand ved at lave en ordning med en særlig hane til drikkevand på toiletterne.
Sultan foreslår, at ønsket tages op i elevrådet på mellemtrinnet og i udskolingen. Automaten kunne sættes op ved Sultans klasselokale😉
Audrone foreslår, at elever kan have vagter og holde området omkring automaten ryddet.
Chirisha foreslår, at duksene kunne passe vandautomaten.
Emine påpeger, at ønsker og ansvar hænger sammen.
Der er ønsker om en gallafest på 9. årgang. Lige nu er der udskolingsfest.
Der har ikke været elevrådsmøder siden sidste bestyrelsesmødet. Næste møde er i slutningen af januar.
Ledelsen
Ved sidste bestyrelsesmøde var der et ønske fra 9. årgang om overnatning på skolen.
Tre elever fra 9.b har holdt møde med Pernille og Linda, hvor de fremlagde tre modeller for ture, der kunne styrke fællesskabet. Det var en imponerende grundighed, hvor eleverne havde undersøgt steder, priser, dækning af voksne osv.
Der har i dag været eksamen i håndværk/design på 8. årgang. Der har været imponerende resultat.
Arbejdstilsynet har været på Gadehavematriklen. De har gennemgået de fysiske rammer, hvor alt var fint. Vi har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om indeklimaet. Nogle lokaler ud til klubben og indskolingens legeplads er meget varme og her skal der ses på fx folie på vinduet. I sommerferien får Gadehavematriklen nyt ventilationssystem.
- Lukket punkt (uden elever)
- Planlægning af arbejdet med principper
Princippet fra sidste møde omskrives, så udvalgte punkter bliver skrevet ind i forretningsordenen.
Selim og Stefan laver et oplæg til forretningsordenen. Vi sætter forretningsordenen på dagsordenen til næste møde.
Stefan, Emine og Selim laver et oplæg til princip for skole/hjemsamarbejdet.
Evt. Luciaoptoget var en stor succes, hvor forældrene/bestyrelsen stod for arrangementet. Der var stor forældreopbakning. Vores elever fik ros for optoget i City 2. Der er lavet en aftale om, at børnene går Lucia i City 2 igen i 2026. Stefan er i gang med en drejebog til arrangementet.
Narmin spørger, om skolen kender til ”Madlejr” fra Arla. Det er ikke noget, vi har på skolen. Narmin opfordre til at undersøge det, da det skulle være rigtig godt.
Referent, Pernille
Skolebestyrelsens principper vedr. kontaktforældre. Nov. 2025
Kontaktforældrenes rolle og betydning på skolen
Kontaktforældre spiller en vigtig rolle i folkeskolen som bindeled mellem forældregruppen, klassen og skolen. Deres funktion er ikke formelt reguleret i lovgivningen, men er forankret i skolens samarbejdskultur og i folkeskolelovens princip om forældresamarbejde.
På Ole Rømer-Skolen ønsker vi at opstille nedenstående ramme for rollen som kontaktforældre.
1. Formål med kontaktforældre
- Styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
- Understøtte klassens sociale liv og trivsel.
- Være bindeled mellem forældregruppen, skolebestyrelsen og skolens personale.
2. Opgaver og ansvar
- Kommunikation: Formidle information fra skolen til forældregruppen og omvendt.
- Trivselsaktiviteter: Initiere eller koordinere sociale arrangementer for klassen (fx legeaftener, udflugter). Det er ikke kontakforældrene, der skal stå for alle arrangementer, men skal sørge for at der bliver drøftet arrangementer og fordelt planlægning i forældregruppen.
- Kontaktforældrene inddrages i planlægningen af dagsordenen til klassens forældremøde. Klassens forældre kan komme med inputs til punkter til kontaktlæreren eller klasselæreren.
- Dialogpartner: Bidrage til konstruktiv dialog om klassens fællesskab og trivsel. 3. Rammer og forventninger
- Skolen stiller klare retningslinjer for kontaktforældrenes rolle.
- Kontaktforældre har ingen pædagogisk eller disciplinær funktion.
- Kommunikation foregår i respekt for skolens værdier og GDPR-regler.
4. Samarbejde med skolen
- Klasselæreren er primær kontaktperson.
- Kontaktforældre inviteres til årligt møde med skolebestyrelsen og ledelsen for erfaringsudveksling.
5. Udfordringer og opmærksomhedspunkter
- Afgrænsning af rolle: Undgå at kontaktforældre bliver “klageinstans”.
- Sikre inklusion: Alle forældre skal føle sig velkomne i fællesskabet.
- Digital kommunikation: Brug af Aula og fælles retningslinjer.
Besluttet på skolebestyrelsesmødet 27. november 2025