---
title: "25. februar 2026 - Referat af skolebestyrelsesmøde"
description: "Referat af skolebestyrelsesmøde"
date: "2026-08-18"
created: "2026-08-18"
---

[Hjem](https://oleroemerskolen.htk.dk/)

                    [Forældre](https://oleroemerskolen.htk.dk/foraeldre)

                    [Skolebestyrelsen](https://oleroemerskolen.htk.dk/foraeldre/skolebestyrelsen)

                    [Referater](https://oleroemerskolen.htk.dk/foraeldre/skolebestyrelsen/referater)

                [25. februar 2026 - Referat af skolebestyrelsesmøde](https://oleroemerskolen.htk.dk/foraeldre/skolebestyrelsen/referater/25-februar-2026-referat-af-skolebestyrelsesmoede)

# 25. februar 2026 - Referat af skolebestyrelsesmøde

## Skolebestyrelsesmøde

Dato: 25. februar 2026
Tidspunkt: kl. 17.30-20.00
Sted: Ole Rømer-Skolen, Gadehavegårdsvej 1

Medlemmer:
Skoleleder Pernille Folting, souschef Linda Niebling
Formand/forperson Stefan Ørsted Petersen, næstformand/person Emine Kanat
Medarbejderrepræsentanter: Dorte Sørensen, Sultan Yurtseven, Annemone Hansen
Forældrerepræsentanter: Benjamin Elung-Jensen, Selim Kurteshi, Audrone Matuizaite, Narmin Hasan
Suppleanter
Elever: Nilima 9.B og Riam 8.C

Afbud:
Annemone, Linda, Riam, Narmin, Selim, Benjamin

### DAGSORDEN

### 1. Valg af mødeleder

### 2. Godkendelse af dagsorden

Vi udskyder punkt 4 om forretningsordenen, da vi ikke er beslutningsdygtige.

### 3. Godkendelse af referat

Referatet er godkendt.

### Nyt fra (orientering)

Formanden/Forpersonen
Stefan har fået en mail fra SPC, der gerne vil have forpersonens holdning til formen på Dialogmødet. Stefan har svaret og har ytret, at der er for mange punkter på nuværende, man kan tale ud fra. Stefan har anbefalet, at bestyrelsen kan lave et oplæg om, hvad man gerne vil drøfte på dialogmødet.

Elevrådet
Udskolingens elevråd – Nilima:
Der har været et oplæg om nikotinprodukter og forbrug, hvor der også blev talt om fællesskaberne omkring nikotinprodukter. Der blev lavet undersøgelse i udskolingen om brug af nikotinprodukter. Undersøgelsen viste, at forbruget var højest på 9. årgang. Det næste elevrådsmøde er i morgen. Elevrådets medlemmer er glade for at gå til elevrådsmøderne. De efterlyser flere møder og gerne at have mere indflydelse på dagsordenen. Der har været gallafest i udskolingen. Det var en god fest med god energi.

Mellemtrinnets elevråd – Sultan:
Her har de talt ud fra temaet Trivsel. De har talt om brugen af fællesrum 3, der for nyligt er blevet nyindrettet. Eleverne har et ønske om, at der laves et skema, hvor man kan se, hvem der må benytte rummet hvornår. Eleverne synes, der er for mange møbler og de har derfor flyttet rundt. Eleverne har et ønske om, at der tages højde for størrelsen af lokalerne, når disse fordeles. Eleverne oplever, at lokalerne er meget kolde om vinteren og varme om sommeren. Der er en oplevelse af, at toiletterne er ulækre, og de lugter af vapes og røg. De har et ønske om, at der kommer andre låse. Nogle kan låse dørene udefra, så man ikke kan komme ind. De ønsker, at der sættes røgalarm op på toiletterne og gerne overvågning ved toiletterne. Eleverne ønsker et net omkring den orange boldbane, så det er let at hente bolde, hvis de bliver skudt ud. De ønsker sig en fodboldturnering. De ønsker, at Mahmut skal være dommer. I frikvarterne vil de gerne kunne spille fodbold på tværs af årgange. De vil gerne have, at Mahmut styrer fodbold i frikvartererne. Stefan og Emine bakker op om en fodboldturnering på tværs af årgange, da det vil betyde meget for eleverne at kende mere til hinanden på tværs. Eleverne ønsker personlige ID-kort, så de kan komme ind på skolen. Det vil betyde, at skolen skal være aflåst. Eleverne oplever, at der indimellem kommer børn/unge udefra. De ønsker sig badeforhæng i idræt. Mellemtrinnet ønsker sig også en ny legeplads. Eleverne ønsker sig en ny mikroovn i kantinen. Der er et ønske om at have et elevråd særskilt på BKH. Sultan fortæller, at det kan give mening, at mellemtrin og udskoling holder nogle af møderne sammen. Der ønskes billeder af elevråd og bestyrelse sammen med billederne af personalet.

Indskolingens elevråd – Dorte:
Der har været møder på begge matrikler. De har fået lektier for, hvor de skal tale med deres klasse om, hvad der fungerer godt her på skolen, og hvad de ønsker skal ændres. Mange er utilfredse med toiletterne. De har haft samtalen om, hvordan eleverne kan være med til at holde toiletterne pæne.

Ledelsen
Valg til bestyrelse annonceres i marts. Emine, Stefan og Benjamin er på valg. Der er udfordring på BKH’s parkeringsplads, hvor det er mere end vanskeligt at få en plads. Der er sat gang i flere kontroller. Der er mistanke om, at der er parkeringstilladelser i omløb. Vi har skærpet, hvordan tilladelserne udleveres. Det er gratis at holde på parkeringspladsen om natten og flere sætter p-skiven til kl. 7, så de kan holde der om formiddagen. Emine fortæller, at det også kan være fra Hjemmeplejen, da de ikke har mange parkeringspladser. Linda er sygemeldt. Det er sårbart for både ledelse og medarbejdere. Pernille er i dialog med Lise Ammitzbøl om hjælp.

### 4. Revideret forretningsorden

Til drøftelse og godkendelse. Bilag vedhæftet.

### 5. 5.e ønsker at flytte tidligere på Gadehavematriklen

Til drøftelse.

5.e har gennem længere tid manglet en fast lærer. Lige nu fylder klassen meget i BKH. Lærerne har et ønske om at samle årgangen på Gadehave for at give klassen en frisk start og for, at de ikke er de ældste. Klassen har en del undervisning på Gadehave i forvejen. Forud for flytningen skal forældrene inddrages og flytningen skal forberedes. Der er generel opbakning til at flytte 5.e tidligere til Gadehave.

### 6. Evt.

### 7. Lukket punkt (uden elever)

Referent,
Pernille Folting
