23. oktober 2025
Skolebestyrelsesmøde
Dato: 23.10.2025
Tidspunkt: kl. 17.30-20.00
Sted: Ole Rømer-Skolen Gadehavegårdsvej 1
Deltagere:
Skoleleder Pernille Folting, souschef Linda Niebling, sekretariatsleder Camilla Cecilie Bal,
Formand/forperson Stefan Ørsted Petersen, næstformand/person Emine Kanat,
Medarbejder repræsentanter: Dorte Sørensen, Sultan Yurtseven, Annemone Hansen
Forældre repræsentanter: Benjamin Elung-Jensen, Selim Kurteshi, Audrone Matuizaite, Narmin Hasan
Suppleanter:
Elever: Formand (Nilima 9.B) og Næstformand (Zain 9.B)
Afbud: Sultan, Banjamin, Nilima og Zain
Dagsorden
1. Valg af mødeleder
Linda er valg
2. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
3. Godkendelse af referat
Godkendt
4. Orienteringspunkt Nyt fra:
Formanden/Forpersonen
Se orientering i bilag 1
Elevrådet
Har været til Børnerisdagen. Årets tema var "Fællesskab og medborgerskab på din skole". Elevrådet havde ansøgt om penge til to projekter - et fordybelsesrum og faglige ture.
Nilima og Zain fik forhandlet sig til 9000 kr. til fordybelsesrum og 12.000 kr. til faglige ture. Der er planer om at indkøbe årskort til skolen, så så mange elever som muligt kan få glæde af pengene.
8. Årgang vil gerne lave en kampagne mod hærværk på skolen.
Elevrådet har et stort ønske vandhaner for at kunne fylde deres drikkedunk med koldt vand.
Ledelsen
Vi har haft indbrud på Gadehaven. Lige før sommerferien i sfoen hvor de stjal PlayStations og for et par uger hvor de stjal ipads og computere. Det er alle lokaler ud mod den store legeplads.
Vi har på Gaden fået affaldssortering. Det er politisk besluttet for alle skolerne i kommunen og skolerne har selv skulle betale det.
Vi har stillingsopslag oppe til ny SFO og 0 klasseleder med ansættelse til 1. januar 2026
Fællesrum 3 har været undervejs i 4 år og nu håber vi det står klar i uge 47, eleverne glæder sig til det er færdigt.
5. Drøftelse af sukkerpolitik ved Stefan (Drøftelse)
Stefan har lavet et oplæg til en opdateret version. Vi drøftede både den eksisterende og den nye retningslinje. Stefan og Emine laver en opdateret version med de inputs, der kom på mødet. Den opdaterede version tages op på næste møde.
6. Kvalificering af rollen ved kontaktforældre- uddybes af Emine (Drøftelse)
Vi mangler kontaktforældre i mange klasser og det er savnet.
En kreativ løsning kan være at skifte kontaktforældre hver. 3 mdr. så alle forældre prøver det.
Der skal være fokus på trivsels arrangementer og samarbejde.
Ønsket et årshjul med arrangementer.
Dorte: Anerkender ønsket om flere kontaktforældre. Men tror ikke det er den rigtige løsning. Der er en del udforinger med blandt andet kommunikation
Linda: En indgang til det kan være en rammesætning fra skolebestyrelsen om forældre forventningen på ORS. F.eks. at holde børnefødselsdag og hvordan det kan være. Lave et katalog for fællesskab og arrangementer.
Emine: Det behøver ikke være stort, men en guidelinje vil være en god ide til hvordan man kan lave fællesskab. Sproget behøver ikke være en barriere, der er mange hjælpemidler at hente der. Vi kan lave et princip om hvad det indebære at være kontaktforældre.
Selim: Vi har brug for en beskrivelse af hvad kontaktforældrerollen er.
Pernille: Hver 3 mdr. er for ofte med et skifte, men det er en god ide at det cirkulerer så flere kommer ind og er med.
Emine: Andre skoler oplever at det er svært at få forældre med. Det er en lidt andet tid og folk prioriterer det ikke. Men det ønsker vi hos os.
Audrone: Det er en god ide, men hvis jeg blev pålagt at skulle planlægge noget, ville jeg ikke vide hvordan jeg skulle og derfor ikke gøre noget. En anden udfordring er også at mange ikke deltager i forældremøderne.
Selim: Måske skolen skal finde ud af om skolen skal have kontaktforældre eller ej.
Linda: Det kunne være interessant at få defineret for skolen hvad rollen indebærer og så arbejde med det med skolebestyrelsen.
Det er afgørende for et børnefællesskab af børnene kender hinanden og er sammen efter skolen også- Kendskab giver venskab. Det er tydeligt at mærke i klassefællesskabet hvor det praktiseres i forhold til de klasser hvor det ikke gør.
Pernille og Linda laver et oplæg, vi kan tale ud fra på kommende møde.
7. Evt.
– Halloween
Pernille har været rundt og se på udsmykningen og syne sikke det er voldsomt, skræmmende eller uhyggeligt. Folk har forskellige grænser. Lad os tage en debat om hvad alle synes.
Audrone: Har spurgt børnene i sfoen om de kan lide pynten. Børnene synes det er mega fedt og er glade for de skal klippe tænder og figurer.
Emine: Jeg har ikke set pynten i år, men reflekterer over hvordan det kan påvirke krigsramte børn. Det er efterhånden en fast tradition i DK og mange holder det.
Pernille: Til fællessamling sang vi halloween og flere af børnene tæller ned til halloween. Vi har fået henvendelser om at låne kantinen og fællesrum til at holde halloween fest for klasserne også.
Alle er enige om, at Halloween er en tradition som langt de fleste børn ser frem til. Forældre i nogle af klasserne laver klassefester for at fejre Halloween med børnene. Vi aftaler derfor, at det lige nu er på et niveau, hvor vi ikke ændrer på noget.
- Fødselsdagsfejring i klassen
Stefan har fået en henvendelse fra nogle forældre hvor der har været en situation hvor når børnene har fødselsdag ikke oplever at læreren fejrer dem i klassen med fødselsdagssang.
Linda: Det er nyt for mig. Jeg vil gerne undersøge det i den klasse det omhandler.
Dorte: I mit team fejrer vi fødselsdage og eleverne tilbydes om de vil have en sang i klassen eller ej.
Bilag 1
Nyt fra Formanden – Oktober
Kommunens budget for 2026
Jeg vil starte med en kort orientering om kommunens budget. Der er i budgettet afsat 5 millioner kroner til skolerne i Høje-Taastrup Kommune. Det kan måske lyde som et stort beløb, men når man ser på, at vi har 8 folkeskoler – plus Linje 10 og ungdomsskolen – og hvis man medregner både den nye byskole og Hedehusene Skole, så er vi oppe på omkring 12 skoler i alt. Det betyder, at beløbet i praksis svarer til cirka 416.000 kroner pr. skole. Så – ja, det er positivt, men midlerne skal række langt, og vi må se, hvordan de konkret bliver prioriteret.
BørneRigsdagen
Jeg vil gerne – på hele skolebestyrelsens vegne – sige en stor tak til elevrådet, og ikke mindst til Nilima og Zain, for deres flotte arbejde og resultat ved årets BørneRigsdag. Temaet i år var 'Fællesskab og medborgerskab på din skole', og arrangementet blev ledet af Kurt Scheelsbeck. Jeg havde desværre ikke mulighed for selv at deltage, men endnu engang har vores elever fra Ole Rømer-Skolen gjort et fantastisk stykke arbejde. De søgte støtte til to projekter – et fordybelsesrum og faglige ture – og fik forhandlet sig til 9.000 kroner til fordybelsesrummet og 12.000 kroner til faglige ture. Der er allerede planer om at bruge midlerne på årskort, så flest mulige elever kan få glæde af pengene. Rigtig flot arbejde!
Trafikforhold omkring skolen
Som I ved, har trafikforholdene omkring skolen været et tema, vi har haft oppe flere gange. Efter en lang og sej kamp – og mange møder med kommunen og andre instanser – begynder vi nu at se resultater. Vi har fået busstoppestedet ved Gadehaven flyttet, og nu ser det ud til, at turen kommer til Børnekulturhuset. Hvis alt går som planlagt, kommer der pullerter op på vestsiden af Børnekulturhuset inden jul. Det er et resultat af et godt samarbejde mellem kommunen, KAB og AKB-Taastrup, som tilsammen har fundet både løsning og finansiering. Østsiden vil blive taget, når renoveringen og byggepladsen i Taastrupgård er afsluttet. Alt i alt et vigtigt skridt for trafiksikkerheden omkring vores børn.
Samarbejde mellem skolebestyrelser på tværs af kommunen
Som I måske husker, nævnte jeg på sidste møde, at jeg var blevet kontaktet af skolebestyrelsen på Torstorp Skole om at mødes på tværs af skolerne. I gav grønt lys til at gå videre med det, og det førte til et møde den 21. oktober mellem Ole Rømer-, Torstorp- og Mølleholm Skole. Det blev et rigtig godt møde, hvor vi fik drøftet fælles udfordringer og idéer – og vi blev hurtigt enige om, at vi kan få stor gavn af at sparre med hinanden. Vi mødes igen den 8. december, hvor vi vil arbejde videre med et fælles skriv til ISO om vores opfattelse af PBL og vores tanker om fremadrettede tiltag. To af skolerne deltager desuden i årsmødet hos Skole og Forældre den 21.-22. november, og Mølleholm overvejer at tilslutte sig. Vi talte også om at arrangere et fælles kursus for alle I de tre skolebestyrelser i februar – måske en lørdag – med fokus på, hvordan vi som bestyrelse håndterer økonomi, og hvilke områder vi har indflydelse på. Alt i alt var det et super initiativ, og jeg tror, det her er starten på et rigtigt stærkt samarbejde mellem skolebestyrelserne i kommunen, hvor vi kan støtte, lære og hjælpe hinanden – og stå stærkere samlet.
Afslutningsvis
Til sidst vil jeg bare lige nævne, at jeg godt ved, jeg har været lidt tung i forhold til at få samlet op omkring arbejdet med principperne. Det beklager jeg – det skyldes primært lidt pres på tid og overskud i øjeblikket. Men det er absolut ikke glemt, og jeg håber snart, vi kan komme godt videre med det arbejde.